Uge 4 – Ingen konklusioner – ny aftale og yderligere undersøgelser på hospitalet

  • Smerte              Ingen
  • Humør                6/10
  • Energi               Normal

Jeg ventede utålmodigt og nervøst på resulaterne fra MR scanningen og biopsien i lymfen, men desværre var de hverken positive eller negative.

Prøverne var inkonklusive, MR scanningen viste ikke noget usædvanligt men biopsien havde ikke fået nok cellemateriale med til at sige noget, det er åbenbart et generelt problem med biopsier i væskefyldte områder.

Jeg fik foretaget en ny biopsi og blev inkaldt til flere undersøgelser,denne gang også en CT/PET scanning, hvilket var hvad det nu engang var, men det efterlod mig i fortsat limbo.

Proceduren med at identficere en inficeret lymfe er langt mere kompleks end jeg troede, undersøgelserne går den omvendte vej og forsøger først at udelukke andre sygdomme og langsomt snævre ind hvad det så kan være.

Skriv et svar