Uge 10 – Yderligere introduktion til behandlingsplanen og første gange stråle behandlinger.

The last meal i would taste regularly , before my first round of Chemotherapy, had to be a good one.
  • Antal strålebehandlinger           2/33
  • Antal gange kemoterapi         0/5
  • Smerte                 2/10
  • Humør                 8/10
  • Energi                  8/10
  • Bivirkninger      1/10

Så er cirkus kommet til byen…- først er jeg inde på Herlev for at få lavet en maske jeg skal have på under strålebehandlingen. Den skal fiksere hovedet så strålerne kun rammer de specificerede områder. Det tager omkring 15 min at få lavet den og det er ikke ubehageligt, en slags lunken voks arrangeres rundt om dit hoved og så skal man bare vente på at det hærder.

Næste ting på listen er endnu en PET/CT scanning for at partikelacceleratoren kan ramme det inficerede område præcist.

Heldigvis var denne scanning kortere end sidst og da jeg fortalte om min sidste oplevelse gav de også kontrastvæsken langsommere hvilket gjorde at det var langt mindre ubehageligt.

Så var det tid til den første strålebehandling, som forventet går det hurtigt og jeg mærker ingenting og min smag er heller ikke ramt. Man kan høre radio medens man får behandlingen og første sang der spilles er Nik og Jay med “Hot”, meget rammende…, mon næste gang er Kraftwerk med “Radioactivity”? – one out 32 more to go!

Skriv et svar