- Antal strålebehandlinger 8/33
- Antal gange kemoterapi (Cisplatin) 1/5
- Smerte 2/10
- Humør 8/10
- Energi 8/10
- Bivirkninger 1/10

Den første uge med all-inclusive på strålebehandling og kemoterapi, strålerne er begyndt at reducere mine smagsløg men ellers kan jeg ikke mærke noget smertefuldt.
Cisplatinen er dog en helt anden sag, jeg fik min første dose, det tager omkring 3 timer fra ankomst til man forlader stuen. Den indføres intravenøst og jeg kunne ikke mærke nogen ting før næste dag. Derudover fik jeg en kuffert med medicin:
- Nogle specifikke piller som skulle minimere de værste bivirkninger for de 3 første dage.
- Prednisolon/binyrebarkhormon til at imødegå kvalmen som Cisplatin har et særdeles dårligt ry for at give.
- Kalk piller som skal imødegå the kalk tab, som Prednisolon skaber som bivirkning.
Næste dag følte jeg virkningen af kemoterapien, jeg havde ikke kvalme, men jeg havde manglende appetit og svage influenza symptomer og min første øjenåbner fik jeg da jeg bestilte en durum og hvor kødet smagte helt forfærdeligt af metal.
Appetitløsheden havde ikke sat ind med fuld styrke endnu, men Cisplatinen fil det meste mad til at smage forfærdeligt ,så jeg spiste primært bagte kartofler og kartoffelmos derfra. Jeg begyndte at forstå hvor omfattende og på hvor mange områder denne behandling ville ændre mit liv på…