Uge 19 – fortsat fremgang!

  • Uger efter behandling:         4
  • Smerte             1/10
  • Humør              8/10
  • Energi               5/10
  • Bivirkninger   3/10

Alt går bare bedre!, slimet er helt væk, hævelsen i gummer og indersiden af halsen er faldet betragteligt, de ydre sår ditto. Da slimet forlod mig, kom der en ny forventet tilflytter ind, – tør mund pga defekte spytkirtler, men det er uendeligt mindre irriterende end slimet.

Mine smagsløg er stort set ude af funktion, så mad er fortsat ikke en nydelse, men jeg kan smage salt og visse kryderier.

Jeg er begyndt på arbejde og fitness igen, min energi er stadig meget begrænset, men jeg kan mærke at livet er kommet tilbage. Jeg har taget en lille smule på, men det meste af min garderobe har tøj af en størrelse jeg ikke kan passe pga vægttabet.

Skriv et svar