Som tiden dog går, nu er der gået et år siden jeg afsluttede behandlingen og jeg var til kontrol på Herlev. Det foregik med den sædvanlige tommelfinger ned i hals og tæt på gag-refleksen samt periskopet helt ned. Denne gang havde hun dog iført sig tæt på en ABC dragt pga. corona tiderne, det var også til at få en parkeringsplads på Herlev, så lidt godt er der dog kommet ud af det 😉
Alt så fint ud, lidt svamp i i halsen, som skyldes den mere begrænsede spytproduktion, men slimhinder var fine og vigtigst af alt , der var selvfølgelig ingen ting at se. Jeg fik endnu engang bekræftet af onkologen at min prognose for tilbagefald var meget lille samt at hvis HPV mandel kræft skulle komme igen er det igen meget sjældent at det ikke sker ved det tidligere udgangspunkt, modsat mange andre kræftformer der skaber fjernmetastaser.
Min frygt for ny kræft er ikke helt forsvundet men stærkt begrænset i forhold til julen 2019, det skyldes nok en kombination af at jeg fik checket de ting jeg var bange for og der var selvfølgelig ingen ting, tiden der er gået samt mentale teknikker til at håndtere dette.
Overordnet har jeg nogle små senfølger i form af:
- Mundtørhed om morgenen
- Alkohol og rødvin kan min hals stadig ikke lide
- Lidt med følenerverne i venstre side,der enten skyldes droppet der blev lagt for dybt eller cisplatinen.
- Måske lidt mere træt, det er svært at skelne om det er behandlingen eller bare en mand i snart midt 40erne 😉
Det er min erfaring, det er vigtigt at holde sig igang da det er især i stille perioder ens bevidsthed begynder at modarbejde en med skrækscenarier og spændende ting at give sig til har corona tiderne jo ikke ligefrem væltet rundt med.
Næste kontrol er igen om et ½ år, efter 2 år går det over til årlig kontrol.