3 måneder er der gået siden behandlingen og jeg nyder sommerferien

Jeg er lige kommet tilbage efter en dejlig 14 dages ferie i Albanien. Vi rejste rundt og vandrede en del, foruden at bade, se kultur og spise lækker mad.

Jeg var ret usikker på hvordan dette ville forløbe, ville jeg bare være træt hele tiden? – ville jeg ikke kunne spise den lokale mad? – men alt gik langt bedre end jeg forventede. Selvom min kondition til løbetræning endnu er begrænset gik vandreturene uden nogle problemer selvom det var varmt og ujævnt terræn.

Mine smagsløg er næsten tilbage til normal, det er svært for mig at analysere om mine smagsløg stadig er reduceret i forhold til før og om det vil blive ved, men det meste smager stort set næsten som før.

Udfordringen med tør mad er også blevet bedre, selv pizza med fyld på glider ned, men vand er stadig godt at have ved siden af.

Chokolade og tørt brød er ikke så rart endnu, men stadig bedre end for en måned siden. Jeg prøvede også vin, det er drikbart, men alkoholen brænder i halsen, så hellere øl – for the time being.

Jeg have en god gang “air-condition hals” under ferien, det er ikke rart når området lige er blevet bombarderet med stråler. Alle mine sensorer var på overarbejde og jeg var bekymret for tilbagefald, men efter et par dage var alt normalt igen.

Min næste kontrol er i Oktober, hvor jeg vil skrive en ny status, men som det er nu går det rigtig godt og jeg føler for alvor at mit kan vende tilbage uden de store skrammer.

Uge 16 – Første uge efter behandlingen

  • Uger efter behandling:         1
  • Smerte             6/10
  • Humør              7/10
  • Energi               4/10
  • Bivirkninger   9/10

Lægerne på Herlev fortalte mig at de 2 uger efter behandlingen kunne være de værste pga. de akkumulerede effekter af strålebehandlingen der kun langsomt fortager sig.

Dette er heldigvis ikke mit indtryk,- uge 1 efter behandling er ikke bedre end ugen før men heller ikke værre, måske er jeg en smule mere træt. Smerterne fra sårene på min hals kan mærkes selv med morfin, men er tålbare, slimet er desværre ligeså ulækkert og er slet ikke stoppet.

Jeg kan gå ture, cykle lidt, men så snart kl nærmer sig 19, går den omvendte udgave af Dracula tilbage i kisten 🙂

Jeg er meget håbefuld og ganske utålmodig på at se de første tegn på fremgang, forhåbentlig sker der noget i næste uge.