Uge 10 – Yderligere introduktion til behandlingsplanen og første gange stråle behandlinger.

The last meal i would taste regularly , before my first round of Chemotherapy, had to be a good one.
  • Antal strålebehandlinger           2/33
  • Antal gange kemoterapi         0/5
  • Smerte                 2/10
  • Humør                 8/10
  • Energi                  8/10
  • Bivirkninger      1/10

Så er cirkus kommet til byen…- først er jeg inde på Herlev for at få lavet en maske jeg skal have på under strålebehandlingen. Den skal fiksere hovedet så strålerne kun rammer de specificerede områder. Det tager omkring 15 min at få lavet den og det er ikke ubehageligt, en slags lunken voks arrangeres rundt om dit hoved og så skal man bare vente på at det hærder.

Næste ting på listen er endnu en PET/CT scanning for at partikelacceleratoren kan ramme det inficerede område præcist.

Heldigvis var denne scanning kortere end sidst og da jeg fortalte om min sidste oplevelse gav de også kontrastvæsken langsommere hvilket gjorde at det var langt mindre ubehageligt.

Så var det tid til den første strålebehandling, som forventet går det hurtigt og jeg mærker ingenting og min smag er heller ikke ramt. Man kan høre radio medens man får behandlingen og første sang der spilles er Nik og Jay med “Hot”, meget rammende…, mon næste gang er Kraftwerk med “Radioactivity”? – one out 32 more to go!

Uge 9 – Fortsat heling fra operationen og det første møde med kræftafdelingen.

  • Smerte              4/10
  • Humør              5/10
  • Energi               6/10

Anden uge var ligeså smertefuld som første, men det tager 2 uger at hele efter at have fået fjernet mandler, det er bedst at få gjort det som barn,da det skulle være langt mindre smertefuldt, men jeg havde ikke så meget valg…

Jeg var til første møde med kræftafdelingen der bekræftede at det var HPV relateret og at det var opdaget i meget tidlig stadie, så selvom det er en alvorlig sygdom så havde jeg rigtig gode odds (+90 pct) for at komme levende igennem hvis jeg tog imod behandlingen.

De lagde dog heller ikke skjul på at det er en hård behandling jeg skulle igennem, på Herlev 6 dage om ugen i 6½ uge for at få 33 x stråler og 5 x kemo..

Uge 8 – Restitution fra operationen og de kolde facts er at jeg nu er kræft patient.

  • Smerte              8/10
  • Humør              3/10
  • Energi               3/10

Kirugen vækkede mig stille og roligt, jeg følte jeg bare havde sovet normalt og var helt klar i hovedet uden kvalme. Jeg kunne sagtens mærke at der havde været rodet i min mund og hals men det smertestillende dæmpede smerten og den var til at holde ud.

Min kone kom ind og jeg spurgte hvad klokken var, da hun sagde at det var sen eftermiddag vidste jeg godt hvad klokken havde slået og at operationen ikke havde gået efter planen, da den i såfald så kun skulle tage to timer.

Kort tid efter kom kirugen ind og måtte fortælle de dårlige nyheder, lymfen var inficeret med kræft og det havde spredt sig til den tilstødende som de også havde fjernet.

De havde taget vævsprøver i hele min mund og hals for at finde kilden og de fandt den i min venstre mandel.

Udfra min profil som stadig ung, godt helbred og ikke-ryger sagde kirugen at det med al sandsynlighed var HPV relateret kræft, hvilket selvom det er alvorligt har en langt bedre prognose end alm. livsbetinget mandel kræft, men tumoren skulle selvfølgelig checkes.

Det var naturligvis et kæmpe chock og min nærmeste familie var rystede, jeg vidste nu at operationen kun var første skridt på en længere kamp, der ville vare måneder.

I den første uge efter operation havde jeg smerter, men ikke ubærlige og ikke værre end jeg kunne håndtere det med Panodil. Nogle nætter vågnede jeg op og skulle spytte lidt blod ud, men isterninger var meget gode til at stoppe dette.

Uge 7 – dagene før operationen

  • Pain                    None
  • Mood                 5/10
  • Energy               Usual

Jeg begyndte at forberede mig mentalt på operationen, jeg havde aldrig været under fuld bedøvelse før og det skræmte mig meget.

Som den kontrol-freak jeg er , er det ikke smerten, men frygten for at man aldrig vågner igen af bedøvelsen, uanset at moderne bedøvelse er fuldstændigt sikkert.

Jeg havde en snak med lægerne på Rigshospitalet der fortalte mig om indgrebet og hvad bivirkninger jeg kunne risikere, det var marginalt, – primært en lille risiko for lidt nerve skade til skulderen.

Men imodsætning til lægerne på mit lokale hospital ville disse læger ikke helt udelukke kræft, det var ikke sandsynligt men der kunne være en chance. De beholdte mig i kræftpakken og operationen ville finde sted indenfor to uger.

Det var et generelt problem for mig med sundhedsvæsnet før min operation, dygtige og venlige læger kiggede på min sag,men gav mig ret forskellige vurderinger hvilket ikke ligefrem fjernede forvirringen og uvisheden, der var de værste elementer i disse uger.

Hvis operationen foregik som planlagt, ville det tage omkring 2 timer, men hvis de fandt noget der ikke skulle være der, ville de fjerne mine mandler og polypper og tage prøver i munden for at finde frem til kilden. – I kræft termer snakker man om at inficerede lymfer er børn , men man skal finde moderen.

Jeg tog til hospitalet tidligt om morgenen efter en god nats søvn (Not!) meget nervøs for bedøvelsen, men det fungerede meget fint og var overhovedet ikke ubehageligt, jeg faldt i søvn stille og roligt og følte ingenting.