At supplere behandlingen med alternative produkter

THC and CBD olie

Denne side omhandler mine erfaringer med at reducere smerte og bivirkinger med alternativ medicin.

  • CBD og THC olier

Afhængig af hvilket land du bor i er disse olier enten legale, legale med begrænsninger eller ulovilige.

I Danmark er kun CBD olie lovligt og det er pt. kun tilgængeligt med store begrænsninger, det er både dyrt og svært at få ordineret og koncentrationen af CBD er meget lav (kun 3.pct)

Jeg købte mine olier på det sorte marked hvor CBD kan skaffes i koncentrationer op til 80 pct, det er ikke billigt, men jeg vil kraftigt anbefale at man køber disse olier.

Det er vigtigt at fremhæve at selvom THC indholder psykoaktive stoffer, så bliver du ikke “skæv” af olien, da doseringen er så lav.

For det andet er det vigtigt vide at det ikke er et mirakelmiddel, olierne får ikke bivirkninger og smerte til at forsvinde helt.

Men de hjælper enormt meget i helingsprocessen efter behandlinen og under behandling vil de også reducere og afhjælpe bivirkningerne af kemoterapi og strålebehandling. 

For mit vekommende blev min kæbe hurtig meget låst på grund af strålerne , men jeg kunne med det samme mærke at kæben slappede af efter indtagelse af olierne.

Da jeg afsluttede behandlingen og de frygtede 14 dage efter behandlingen var overstået, genopbyggede min krop sig langt hurtigere end lægerne havde forventet. 

Jeg har jo kun min egen erfaring at bygge på, så det er ikke ligefrem statistisk valideret, men jeg kender andre der gik igennem samme forløb og tog olierne, som også oplevede en mærkbar forbedring.

I sidste ende er det jo op til den enkelte om man vil bruge penge på noget semi-legalt uden direkte dokumentation af virkningen, hvis det kan formindske senfølger og helings processen med uger? -for mig der har to mindre børn jeg vil være der for, var det ikke et spørgsmål og jeg har bestemt ikke fortrudt det.

Olierne har som sagt ingen pyskoaktiv effekt og jeg mærkede ingen mental forskel når jeg tog dem, de smager ganske forfærdeligt, som lugten af gammelt græs der har ligget i en plæneklipper + en tur på Christiania, men jeg købte tomme kapsler på apoteket , fyldte olien i og slugte dem.

Jeg startede langsomt og endte med at tage en dråbe CBD olie 4 gange om dagen og en dråbe THC om aftenen. Efter behandling tog jeg kun 2 dråber CBSD om aftenen.

På grund af behandlingen, havde jeg en uge hvor jeg intet kunne sluge på grund af smerter. Da blandede jeg olierne med kokosolie og havde blandingen i munden i 15 minutter og spyttede det så ud.

Der er rigeligt med viden online om hvad olierne kan gøre og hvordan de reagerer så det vil jeg ikke skrive side op og ned med, men find en du stoler på hvis du vil købe det, der er mange fuskere der sælger det.

  • Peber, Gurkemeje og høj dosis C-vitamin

Ligesom med olierne slugtede jeg disse produkter i kapsler, de to første er meget billige og jeg har ikke nogen ide om hvor effektive det er , men uanset hvad er det bestemt ikke farligt.

Lægerne fraråder at man tager høj dosis C-vitamin samtidig med behandling da det kan modarbejde denne, men giv den gas når behandlingen er overstået.

  • Aloe Vera

Aloe Vera har gode helende egenskaber på solskolet hud, jeg brugte det dagligt på området hvor strålerne ramte. Det kunne ikke fjerne brandsårene der kom i de sidste gange, men det begrænsede dem.